27. september 2010 kl.
11:58:29
Biks til frokost 7 gange om ugen på et plejehjem et sted i Danmark. Ifølge de pårørende er biksemaden fremstillet og serveret af social- og sundhedsassistenter, vikarer og hjælpere, hvilket de ikke er uddannet til.
Det var hvad BerlingskeTidende skrev om i går søndag. Både Socialministeren, Ældresagen, forskere, medlemmer af Folketinget og andre har udtalt sig om situationen. Selv har jeg sagt at det selvfølgelig ikke er i orden og har opfordret beboere og pårørende til at gå i dialog med ledelsen.
Berlingske Tidende sætter fokus på maden til ældre på plejehjem og opfordrer læserne til at sende billeder af frokosten ind til avisen. VIS OS DIN FROKOST - MMS TIL NUMMER 1929. Skriv "TIP mad" i emnefeltet.
Jeg håber selvfølgelig at vi kommer til at se nogle rigtig gode eksempler på dejlig hverdagsmad til ældre på plejehjem. Og jeg håber at kost & ernæringsfagligt uddannede er enige med mig i at dialog og tydelig placering af ansvar, er rette vej at gå, når der skal løses problemer og sikres en værdig madkultur for ældre borgere, eksempelvis.
Etablering af en mad og måltidsorganisation med en mad og måltidschef i toppen af den kommunale forvaltning, vil som en integreret del af den kommunale struktur kunne sikre at der er sammenhæng, kvalitet og fokus på ernæringen, på maden, og på måltidet.
Behøver jeg at sige: Måltidsvært !