23. januar 2011 kl.
17:31:13
Jeg har altid haft den opfattelse, at indførelsen af efterlønnen for over 30 år siden, mest af alt var en statistisk øvelse hvor ide´en var at knække den skyhøje ungdomsarbejdsløshed ved hjælp af en ordning der gav ældre ansatte mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – på efterløn - uanset om de var nedslidte eller arbejdsduelige.
Ordningen virkede: ledighedsstatistikken over unge arbejdsløse faldt og de ældre gik på efterløn, alt var fryd og gammen.
Sådan er det ikke længere.
Indtil for nylig har det udelukkende lydt at efterlønnen er for de der har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år i et fysisk eller psykisk hårdt job, altså de nedslidte. Nu er debatten heldigvis blevet mere nuanceret efter at Socialrådgivernes formand har peget på, at efterlønnen aldrig har været for de nedslidte men derimod er for de friske, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tak for det, Bettina. Det har bidraget til at sætte fokus på det jeg reelt synes er udfordringen: at indrette arbejdsmarkedet så det passer til de mennesker der er i og udenfor det.
Der er brug for et arbejdsmarkedet der giver plads til mennesker der vil bidrage til samfundet, stort som småt. Og det er vigtigt at blive anerkendt for sin kreativitet og den arbejdskraft man leverer. Men der er også brug for at vi accepterer at nogle mennesker ikke er stand til at være på arbejdsmarkedet på samme måde som de fleste.
Der skal altså tænkes både på de der er for syge eller svage til overhovedet at kunne fungere aktivt på arbejdsmarkedet. Der skal tænkes på de der er alt for ressourcestærke til at gå på efterløn, og der skal tænkes på den gruppe der er lige midt imellem; for friske/raske til nutidens førtidspension og for slidte/syge til efterløn. Der skal også tænkes på de uheldige altså de ledige og på fremtidens mangel på arbejdskraft.
Der er kort sagt brug for at tænke bredt og sammenhængende, om man kalder det reform eller ej betyder mindre for mig, bare der tænkes hele vejen rundt.
Det kalder på visionære landspolitikere, en fagbevægelse der bryder med stivnede tankesæt og arbejdsgivere der tør tænke ud af boksen. At se isoleret på en afskaffelse af efterlønnen, hvad enten det er gradvist eller i eet hug, løser ikke problemerne som jeg ser det. At holde stædigt fast på en bevarelse af efterlønnen som vi kender den i dag duer heller ikke.
På tirsdag den 25. Januar præsenterer regeringen sin konkrete efterlønsreform – lad os se hvad det bliver til !
25. januar 2011 kl.
13:03:08
·
Inger Skamriis Andreasen
skrev:
For mig er den vigtigste betragtning denne: Der skal altså tænkes både på de der er for syge eller svage til overhovedet at kunne fungere aktivt på arbejdsmarkedet. Der skal tænkes på de der er alt for ressourcestærke til at gå på efterløn, og der skal tænkes på den gruppe der er lige midt imellem; for friske/raske til nutidens førtidspension og for slidte/syge til efterløn.
Det er utrolig vigtigt, at der kommer brugbare regler og ordninger for de kolleger, der ikke kan klare de sidste år på arbejdsmarkedet "for fuld kraft".
Efterlønnen i dag er jo kun for de raske. I dag er det forbundet med mange besværligheder at forlade arbejdsmarkedet i utide som sygemeldt.
25. januar 2011 kl.
15:11:21
·
Jytte Christensen
skrev:
Jeg savner nok mere en senior ordning for os der har været i køkkenfaget 40 år Jytte Bohsen Christensen