Ghitas blog
6. april 2011 kl. 14:07:53
Fyret.....
Mange Kost & Ernæringsfaglige medlemmer oplever at især kommunale arbejdsgivere nedlægger hele arbejdspladser for, som det lyder: at få budgetterne til at hænge sammen.
Udsatte medlemmer der er blevet afskediget, er forståeligt nok fyldt med mange og for mig helt berettigede følelser. Fra at have haft indflydelse på arbejdslivet, hvor jobbet udviklede og dygtiggjorde en og hvor man var en vigtig og betydningsfuld del af helheden, kommer det som et chok at blive fyret. Mange spørger vantro; hvorfor lige mig? kunne jeg have gjort tingene anderledes? jeg forstår slet ikke beslutningen. Jeg har hjulpet kommunalpolitikerne ved at spare og effektivisere hvert eneste år – men til hvilken nytte?
Når hele arbejdspladser nedlægges, som det er sket i flere kommuner, oplever medlemmer chok over den politiske beslutning og stor vrede mod den arbejdsgiver som man de sidste måske 10-20 eller 30 år har tjent loyalt, engageret og uden mindste tvivl om at netop ens arbejdsgiver ikke gav køb på vigtige værdier. Et medlem har beskrevet det på denne måde: Vi har haft gode værdier om bl.a. samarbejde og inddragelse nedskrevet i personalepolitikken. Men efter at hele min arbejdsplads nu nedlægges, kan jeg nærmest kun opfatte det som tomme ord uden betydning.
Samtaler med medlemmer der oplever at alt hvad der målrettet er arbejdet for de sidste mange år, indenfor få måneder forsvinder, gør et dybt indtryk på mig. Dygtige Kost & Ernæringsfagligt uddannede står pludselig med vigtige og nødvendige kompetencer, som der ikke længere er brug for. De er blevet sparet væk, og det selvom vi ved, at det på plejehjem er vigtigt at netop disse kompetencer er til stede for at modvirke underernæring og tab af funktionsevne hos ældre borgere.
Det hænger jo slet ikke sammen når politikere med denne viden, alligevel vælger at fjerne et helt fags ekspertise. Jeg kan være alvorligt bekymret for at den umiddelbare besparelse, hvorpå nedlæggelse af hele køkkener hviler, slet ikke holder. At det bliver meget dyrere IKKE at bevare køkkenet på plejehjemmet eller på egne kommunale hænder, simpelthen fordi nødvendige ydelsers udgifter ikke er blevet ordentligt belyst. Tiden vil vise om jeg får ret. Ældre borgeres ernæringstilstand vil vise det. Flere unødige indlæggelser på sygehusenes medicinske afdelinger vil vise det.
Indtil da, er det mit inderlige ønske at forbundets fyrede medlemmer finder nye arbejdsgivere, hvor kost & ernæringsfaglige kompetencer anerkendes, påskønnes og integreres i det tværfaglige arbejde til gavn for borgere. Selv efter voldsomme oplevelser som eksempelvis en fyring, er mennesket i stand til at bearbejde situationen og acceptere virkeligheden som den er. Med støtte fra netværk og andre fællesskaber, vil nye muligheder vise sig. Det tror jeg på…og det er heldigvis også det jeg oplever.
Ghita
1. maj 2011 kl.
11:54:22
·
Henriette Dam poulsen
skrev:
Man kan jo undre sig over dagens kommentar, til årets 1 maj møde at formanden for socialdemokraterne Helle thorning schmidt kan udtale sig om at vores arbejde skal sættes i fare pga kontant hjælpsmodtagere over 30 år skal sættes i de kommunale køkkener efter blot 1 månede i ledighed, jeg er rystet når jeg selv er uddannet og lige er blevet ledig, og ja der er jo ikke meget arbejde i forvejen, men hvis det er det de vælger håber jeg at vi har et forbund der står klar til at gå i kamp for de medlemmer der er ledige og gerne vil i arbejde, man kan jo se hvad kommunerne vælger at ansætte i stillingerne i de kommunale børnehaver til at fremstille kost til vores børn det kan man da stille spørgsmåltegn ved, når man som uddannet havde set at der ville kommme væsentlig flere stillinger til vores fag.
Hilsen Henriette dam poulsen