Ghitas blog

30. maj 2007 kl. 11:38:36

Et måltid jeg husker

For en del år siden – da jeg lige var blevet mor og havde tabt 10 kg fordi jeg hverken havde spist ordentligt eller sovet i 3 måneder – fik jeg en uventet invitation fra en kollega. Kom nu – tag ungen under armen, og lad dig forkæle! Dét kunne jeg ikke modstå.

Vi tog af sted og mens arvingen sov så sødeligt, oplevede jeg en gæstfrihed uden lige. Eet var den gode hverdagsmad – 3 retter der både var velsmagende og veltillavet - noget andet var den nærhed og følelse af tryghed der fyldte mig. Sjældent var jeg blev vartet så godt op. Og aldrig har jeg haft mere brug for det.

Jeg husker tilbage på det med stor glæde og fortæller om det hvor jeg kan. Tænk at et andet menneske smed hvad hun havde i hænderne og gav mig en oplevelse hvor jeg mærkede at nogen ville mig det godt. Her var jeg i centrum, her var der tænkt på mig.

Hvad vi fik at spise ? ..det husker jeg overhovedet ikke, men jeg husker min følelse af at maden var tilberedt og anrettet med stor kærlighed. Og jeg genkalder mig dette måltid som ét af de måltider jeg mindes med stor glæde.

For nylig var jeg på arbejdspladsbesøg og igen mødte jeg en kollegas lyst til at sætte mig i centrum, som gæst, som formand, som Ghita.  Der var rigget til og rette an, der var tænkt og forberedt, der var god karma. Behøver jeg at sige at det er én og samme person..

Min pointe er, at når gæsten, brugeren, kunden eller hvad vi nu kalder den spisende, oplever at maden er veltillavet, velsmagende og varieret samtidig med at der er tryghed og nærhed i lokalet, ja så bliver måltidet vedkommende for os. Så vil vi fortælle omverdenen om den gode oplevelse. Igen og igen og igen.

Og det er dét vi har brug for, når vi skal løfte faget og dets image. At der bliver fortalt gode historier om dejlige oplevelser. Kostfagliges udfordring er at give brugerne anledning til at fortælle, igen og igen og igen.

31. august 2008 kl. 20:26:28 · Torben Wilhelmsen skrev: