20. april 2008 kl.
09:39:18
Danmarks kvinder måtte kæmpe i mange, mange år for den kommunale valgret. Den 20. april 1908 lykkedes det endelig og det er 100 året for valgretten som fejres i dag.
I dag deltager kvinder naturligt i valg til både kommuner, regioner og Folketinget. Dygtige kvinder bliver valgt selvom det stadig er alt, alt for få.
Og vi skal i historiebøgerne for at finde den tid, hvor vi kvinder ikke var ude på arbejdsmarkedet.
Men vi skal ikke ret langt tilbage for at finde loven om lige løn til mænd og kvinder. Den blev indført i 1976 og lovens princip er at en arbejdsgiver skal behandle kvinder og mænd lige, når det gælder løn. Kvinder og mænd skal have lige løn og lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi. Hvor svært kan det være !
Temmelig svært, for virkeligheden er at vi i 2008 ikke har lige løn – her 30 år efter at loven blev indført. Det har vi hverken når vi sammenligner vores løn med den, de har i de typiske mandefag. Eller når vi sammenligner offentligt og privatansatte.
Vi har kæmpet i rigtig mange år for at få lige løn og vi kæmper stadig.
Derfor strejker vi. For vi mener det meget, meget alvorligt, når vi kræver ligeløn – lige nu. Det handler selvfølgelig om politikernes vilje men det handler først og fremmest etik. Det er ufatteligt at samfundet anno 2008 forskelsbehandler mænd og kvinder på løn og lønvilkår.
Og det er ufatteligt at samfundet ikke anerkender at kvinders arbejde har samme værdi, som det arbejde mænd med en uddannelse, der er lige så lang som vores, har. Eller den løn, som de, der arbejder i den private sektor, får.
Kvinder skal respekteres for det arbejde som udføres i de fag i sundhedssektoren, hvor vi er flest kvinder. Kroner og ører er også respekt. Vis os den og tag så fat på at sikre kvinderne i 2008 lige løn – lige nu.
Ellers må jeg konstatere at loven om ligeløn til mænd og kvinder simpelthen overtrædes og når dialog ikke virker må en politianmeldelse være næste skridt.
23. april 2008 kl.
09:42:29
·
ulla isaksen
skrev:
Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have lige løn for lige arbejde, men vi er altså bare nødt til, at gøre op med flinke-skolen, og ud at gøre opmærksom på os selv, det har mændene jo altså været igennem, og jeg synes rent faktisk ikke, at I gør noget for at få fokus på vores faggrupe, og når jeg hører fks. sygeplejersker sige, at man ikke kan lev af fks.20000kr, så spekulerer jeg på om jeg stadig er i live, min løn er på knap 16000kr.
24. april 2008 kl.
18:33:22
·
mariette grønnegård
skrev:
Kære Kvinder
Jeg er uddannet køkkenleder det er ca. 27 år siden. Jeg har gennem årene været selvstændig erhvervsdrivende, samt arbejdet inden for det kommunale som lønmodtager. Alle årene har jeg arbejdet i køkkenet, en del af tiden med `brugere` i køkkenet, hvor jeg har lært ´dem´ noget af det, jeg har lært. Jeg har således stor erfaring inden for faget. Min timeløn kan ved min arbejdsplads´s velvillighed samt trin 3 lige komme op på kr. 127 i timen. Hallo en ufaglært ung mand starter på kr. 140 i timen. Vi må kæmpe God weekend
30. april 2008 kl.
14:21:16
·
Inge Søndergaard
skrev:
Alt, hvad der står skrevet på denne side er fuldstændig rigtig, det kan ikke siges for tit, vi må stå sammen, ud af flinkeskolen, og selvfølgelig skal vi have mere i løn/ligeløn, det er helt vildt, at nogen vil arbejde/knokle for denne løn.
Uddannelses-niveauet er sat op, så må lønnen være tilsvarende.
Ellers må de lave deres mad selv,for så kan de lære det, kan de.
1. maj 2008 kl.
10:42:08
·
Ghita Parry
skrev:
Kære Ulla, Mariette og Inge
Tak for jeres indlæg som jeg vil svare på under eet.
Når jeg læser hvad I skriver tænker jeg; der er sket noget med kost & ernæringsfaglige !
Vi vil ud af flinkeskolen, vi vil have en løn der modsvarer det vigtige arbejde der udføres, vi vil have ligeløn.
Det gør mig glad for så kan jeg se at vi er enige om målet. Og jeg tror egentlig at vi også er enige om midlet i denne OK-forhandling/ konflikt.
Min opgave som formand er at sikre os en plads ved forhandlingsbordet, at udøve politisk indflydelse, at varetage kost & ernæringsfagliges løninteresser, at gøre umulige ting muligt for nu at sige det kort.
Jeres opgave som medlemmer er at udøve fagligheden så det giver genlyd, at give udtryk for hvad I mener er vigtigt og hvad I ønsker der skal ske, at være aktive for nu at sige dét kort.
Der er altid et stort behov for synlighed især i forbindelse med en konflikt. Og for mig handler det om HVAD vi gør og om vi gør det RIGTIGE.
Jeg tager ALTID kritik alvorligt især når den kommer fra de medlemmer jeg repræsenterer og arbejder for. Og jeg er altid – sammen med sekretariatet – på jagt efter ”spalteplads” i radioen, på TV og i de trykte medier. Hvor ville alting være lettere hvis vi havde vores egen radio- og TV station, kunne jeg fristes til at sige.
Denne konflikt som vi er ude i, vurderer jeg får stor betydning for forbundet vitalitet fremover. Og det betyder selvfølgelig at vi i forhold til medier og synlighed skal arbejde for at få vores del af opmærksomheden med de historier vi kan fortælle, derfra hvor vi er.
Jeg synes vi er godt i gang.
Rigtig god 1.maj
2. maj 2008 kl.
21:27:28
·
gitte mikkelsen
skrev:
Hej Ghita.
I hele perioden op til strejken - under strejken har der været udsagn fra både arbejdsgiver og arbejdstager at lønnen er xx kr. Medlemmerne i vores forbund nævner nogle lønninger som intet siger om det er deltid eller fuldtid. Jeg har derfor fået den ide for at hjælpe medlemmerne med at forstå lønsedlen og hvad den indeholder vil det måske være en hjælp med en visuel forklaring hvordan lønsedlen er bygget op. Eks. kan spørgsmålet fra medlemmet være: pension og så vil et venligt menneske forklare hvad pensionen er for det enkelte medlem. Hvis du kan bruge min ide kommer jeg gerne til en kop kaffe og en uddybning af min ide.
De bedste hilsner Gitte Mikkelsen