23. april 2008 kl.
11:13:06
Forbundet bliver 85 år idag...og aldrig har vi været mere vitale. Det syder og bobler i rigtig mange køkkener og det er ikke kun suppen der koger. Mange medlemmer er på barrikaderne for at gøre opmærksom på uligelønnen.
Rigtig mange mødes ved demonstrationer rundt omkring i landet - sammen med fagfolk fra andre organisationer eller alene - og dér hvor vi er, får vi opmærksomhed.
Jeg får rigtig mange mails der handler om netop dette - at det er fedt at vi er synlige og at vi får pressedækning både i aviser, radio og TV. At vi får mange sympati tilkendegivelser fra befolkningen. At vi står sammen om budskabet om lige løn.
Dagligt modtager jeg fotos der dokumenterer vores deltagelse i aktioner rundt omkring i Danmark. Og det er glade billeder af kampivrige medlemmer der sammen med vores regionsfomænd gør et fantastisk arbejde. De skriver historie på vegne af os alle og jeg er fuld af beundring og meget stolt over at forbundets medlemmer i den grad har taget grydeskeen i den anden hånd i kampen for LIGE LØN - LIGE NU.
Jo, der er al mulig grund til at fejre vores 85 års fødselsdag. TILLYKKE TIL OS.
23. april 2008 kl.
14:43:29
·
jytte Jeppesen
skrev:
Så Lykkedes det!
Har idag været til møde i Nr. Åby sammen med de andre fra sundhedskartellet, Hvor vi blev enige om at nu skal vi altså synliggøre os som en samlet flok. I morgen laver vi et stjerneløb i Middelfart, hvor vi starter forskellige steder i byen, nogen cykler andre går, alle mødes foran Middelfart Rådhus kl. 12, der synger vi fælles sang og lave lidt sjov med et falkskærm. Har forgæves forsøgt at få en der kunne holde en tale, ved ikke om det lykkedes.
Mandag mødes vi igen og planlægger nye tiltag.
Rigtig dejligt at vi er blevet mange flere, det giver kampgejst.
Med venlig hilsen
TR. Jytte Jeppesen
1. maj 2008 kl.
11:26:20
·
Ghita Parry
skrev:
Kære Jytte
Hvor er det skønt at læse dét du giver udtryk for, nemlig at jo flere vi er sammen des sjovere, bedre og tydeligere bliver vores budskab om LIGE LØN - LIGE NU.
Tak for dit store engagement - det værdsætter jeg.
Rigtig god 1. maj til dig og dine kollegaer
Ghita