19. marts 2009 kl.
16:42:46
Hvordan bliver 30 gram cornflakes med sukker sundere end et æble? Svaret er GDA.
Den globale og den hjemlige fødevareindustri og gået til kamp for at vildlede forbrugerne og kostfaglige, der vejleder mennesker i at spise rigtigt. Industrien gør det for at tjene flere penge. Dansk Industri, DI, og fødevareministeren hjælper til.
Industrien vil tjene flere penge ved at bilde os ind, at vi roligt kan spise usundt. Industrien vil sætte et mærke på fødevarerne - mærket kaldes for GDA, Guideline Daily Amount og viser indholdet af kalorier, sukker, fedt og salt i en portion af en given fødevare. Samtidig med at indholdet opgives i procent i forhold til daglig vejledende anbefaling for en kvinde på 40 år.
Nogle synes sikkert, at det er det bedste mærke i verden. Det er det måske også set fra industriens synspunkt. Hvis vi ser på det fra en kostfaglig vinkel, ser billedet noget anderledes ud.
Vi er vant til, at indholdet af energi, fedt og sukker i en vare står per 100 gram på alle de fødevarer, vi køber og vejleder om i dag. Lige fra leverpostej til lakrids. Vi kan sammenligne dem med hinanden og regne ud, hvor meget der skal til af det ene og det andet i en kostplan. Det bliver næsten umuligt med industriens GDA-mærke.
GDA-mærket viser blandt andet antal kalorier og indholdet af sukker per portion af den pågældende vare. En portion er bare forskellig fra vare til vare. En portion cornflakes kan være på 30 gram og en portion æble er et helt æble på for eksempel 120 gram. På den måde kan en portion cornflakes komme til at se sundere ud end et æble, når vi sammenligner GDA-mærkerne. Det giver jo ikke mening.
Derudover bliver alle sukkerarter blandet sammen og vist samlet som sukker. Som om det ikke er slemt nok, så er en portion – lige meget om det er kartofler eller karameller – udregnet ud fra, hvor meget en kvinde på 40 år maximalt bør indtage af sukker, salt, fedt og kalorier.
Umiddelbart er det svært at se GDA-mærket som andet end vildledning. Især i en tid, hvor samfundet prøver at hjælpe folk, der spiser for meget, for fedt og er i risiko for at få livsstilssygdomme, der koster os alle sammen masser af skatte kroner til ballonudvidelser og sukkersygemedicin.
Vi må smide GDA-ordningen ud, inden den får saboteret vores ellers udmærkede varedeklarationer. Vi må gå i mod fødevareindustrien, der prøver at få GDA-modellen ind i EU-lovgivningen. Havner den først der, så skal vi virkelig til at have gang i lommeregneren, når vi vejleder og rådgiver.
Lige nu arbejder vores fødevareminister på, at GDA-metoden skal med i lovgivningen. Sjovt at vores folkevalgte politikere er mere interesserede i at tækkes industrien end den befolkning, hvis interesser de valgt til at varetage.
Jeg synes, at vi skal bekæmpe industriens ønske med vores sunde fornuft. Vi skal anbefale, producere og spise det, vi ved, er godt for os. Og kun lidt af alt andet. Hvis vi bruger vores sunde fornuft og vores professionelle faglighed, kan vi stå i vejen for, at de mennesker som vi hjælper med at spise sundt og ernæringsrigtigt bliver vildledt.
Min holdning er klar; jeg siger nej tak til GDA-mærkningen. Det burde fødevareministeren kunne forstå. Gad vide, om hun vil varetage vores interesser?
Her er et link til en video med flere argumenter mod DGA. Den er på engelsk, men se den alligevel - den er god: http://stopgda.eu/video/10ArgumentsAgainstGDA/10ArgumentsAgainstGDA.html