1. maj 2009 kl.
13:33:48
Mange af de store beslutninger i livet står vi alene med. Der er kun os selv, der kan træffe den beslutning, der skal træffes. Men sådan behøver det ikke altid at være.
Nogle af de store beslutninger handler om job og uddannelse. Områder som vi har brug for at overskue, fordi job og uddannelse er områder, der har stor indflydelse på vores liv.
Kost & Ernæringsforbundet har besluttet at forbundets medlemmer ikke længere skal stå alene med de store beslutninger om uddannelse og job. Hvis du har lyst til at tale om job og uddannelse med os, så vil vi gerne hjælpe og vejlede dig endnu mere end vi allerede gør.
Der er jo mange ting at tage stilling til i forbindelse med valg af uddannelse og job. Hvad egner jeg mig til, hvad har jeg lyst til, hvad kan lade sig gøre og hvad kræver det. Er der en karriere for mig med den uddannelse jeg har lige nu ?
Du kan spare dig selv for mange bekymringer og fejlvalg ved at tale med forbundets professionelle karrierevejleder. Nogle gange kan et par spørgsmål være med til at hjælpe dig på den rette vej. Eller vejlederen, der kender uddannelsessystemet, kan pege på nogle muligheder, som du ikke selv havde tænkt på.
Er det produktion, vejledning, kommunikation eller ledelse, der er noget for mig. Er jeg god til at arbejde for mig selv, for andre, sammen med andre faggrupper eller skal jeg stå i spidsen for det hele og have overblikket.
Når du først har fundet dit spor i forhold til job og uddannelse, bliver det hele mere overskueligt, og du kan lettere finde ud af, hvad du har brug for af efter- og videreuddannelse for at nå dine mål og klare dit job med de udfordringer, der er i det.
Nu kunne det godt lyde som om, at vejledningen kun er for unge, der står ved begyndelsen af arbejdslivet og skal vælge uddannelse og job. Det er det langt fra. Alle forbundets medlemmer har adgang til karrierevejledning.
Tænker du på at skifte fra at være menig medarbejder til at være leder, kunne du tænke dig at blive tillidsrepræsentant eller er du i tvivl om, hvad der skal til for at du kan følge med den udvikling, der er i dit job. Eller noget helt fjerde, så er du også meget velkommen til at ringe til forbundets karrierevejleder.
Der er ingen grund til at vente, hvis du har brug for hjælp.
Forbundets karrierevejleder hedder Gerda K. Thomassen, og du kan komme i kontakt med hende på telefon 33 41 46 73. Eller på mail gkt@kost.dk
Du vil ikke fortryde det.
3. februar 2010 kl.
18:52:54
·
hypnoseuddannelse
skrev:
Fint indlæg
Jeg har selv lige tage en hypnoseuddannelse, og glæder mig meget til at pratisere hypnose og nlp. ;)
Er der nogen som har problemer med angst eller andet så vil jeg anbefale man tager et hypnosekursus
3. februar 2010 kl.
19:01:58
·
Ghita
skrev:
Hej
Spændende med din hypnoseuddannelse.
Jeg kan ikke se hvem du er og spørger derfor om du er kostfagligt uddannet og om du i så fald bruger det du har lært i dit arbejde som kostfaglig?
Lad mig høre fra dig igen
Ghita