Ghitas blog

Når kost- og ernæringsfaglige laver mad til ældre, har de for øje, at måltidet skal være en god oplevelse.

Det var ikke tilfældet for en god håndfuld ældre i København før Pinse. De blev forgiftet med listeriabakterien. Fem blev syge og to mistede livet. Så alvorligt var det.

Tanken om, at mad slår mennesker ihjel virker helt forkert. Mad holder mennesker i live, og det skal den blive ved med i min optik.

Sådan tror jeg, at de fleste kost- og ernæringsfaglige har det. I bruger i hvert fald en stor mængde energi på at dokumentere, at arbejdet med maden bliver gjort, som det skal igennem egenkontrollen. Både ernæringsmæssigt og lovgivningsmæssigt. Godt arbejde, siger jeg bare.

Kostfaglige scorer faktisk de fleste elite-smileyer – se her: Klik

Det er vigtigt med egenkontrollen, det viser sagen med listeria fra København. Køkkenet, der lavede mad til de ældre, der blev syge, hos Medirest i Kødbyen har nemlig kunnet dokumentere, hvordan maden er blevet behandlet, og på den måde bevise, at fejlen ikke er sket der. I stedet er leverandøren kommet i søgelyset.

Den gode hverdagsmad bliver lavet af gode råvarer, og råvarerne bliver jo aldrig bedre end dem, som leverandøren kommer med. En knivskarp indkøbsaftale hvor vi hænger os i - vil nogle sikkert mene - detajler. Men netop detaljerne skal hjælpe både køkkenet og leverandøren til at sikre at leverancer konstant lever op til det aftalte. Med tiden kan leverancerne ændre sig på grund af den ene eller den anden omstændighed. Lige meget hvad, så har køkkenet ansvaret, hvis der er noget galt med maden. Også selv om fejlen er opstået hos leverandøren.

Alene af den grund er det vigtigt at holde øje med leverandøren. Når leverandøren skal inden for døren, husker de fleste køkkener at tjekke den nye dreng i klassen. Forhåbentlig bliver det til et besøg hos leverandøren, så du med egne øjne kan se, hvilken service/råvare/hygiejne der bliver leveret. Det synes jeg er en god ide.

Som regel ser det hele godt ud, når du kommer på anmeldt besøg. Det skulle det helst blive ved med, når du kigger forbi uanmeldt et halvt, et helt og to år efter, at der er lavet en aftale med leverandøren. Men det er selvfølgelig noget skidt, hvis det hele flyder, og det første ord, der falder dig ind er kaos.

Inden besøget kan du tjekke, hvilken smiley din leverandør har: www.findsmiley.dk

Hvis køkkenerne er lige så umage med at holde øje med leverandørerne og indkøbsaftalerne, som de er med egenkontrollen, så tror jeg, at vi er kommet et skridt videre i kampen mod de sygdomsfremkaldende bakterier.

Som kost- og ernæringsfaglige må vi stræbe efter, at maden foruden at være fyldt med saft og kraft, er hygiejnisk forsvarlig, når den kommer ud til for eksempel den ældre. Og hvis vi skal undgå, at mad er årsag til sygdom og dødsfald i fremtiden, er det vigtigt, at kravene til opvarmning bliver endnu tydeligere. Så tydelige, at svagtseende ældre kan få øje på dem.

Måske skulle køkkenet sende en vejledning ud med jævne mellemrum og gøre opmærksom på at den eneste effektive metode, hvis vi skal listeriabakterien til livs, er temperaturer over 75 grader. Et sekund er nok. Her taler vi om en kernetemperatur på 75 grader.

Jeg tror, det nytter at opfriske hukommelsen en gang i mellem. Det tror fødevaremyndighederne også, så vidt jeg kan forstå.

Læren må være, som kost- og ernæringsfaglige ved, at vi skal levere måltider, der fremmer sundhed og livskvalitet. Det tror jeg også, at de ældre, der modtager mad fra den offentlige madservice, vil sætte pris på.

Mad fremstillet af gode råvarer, som er håndteret korrekt og hvor den gode madhåndværker nænsomt værner om hygiejne, smag, saft og kraft - det er en god oplevelse, og det er god hverdagsmad.

Lad os fjerne bekymringen for, om maden er farlig eller ej. Måltidet skal være en god oplevelse – ikke noget, vi frygter.