17. juni 2009 kl.
13:02:31
Regeringen og kommunerne er blevet enige om en aftale for næste års kommunale økonomi. Blandt andet er der kommet penge til madordningen i daginstitutionerne. Den har der været talt og skrevet meget om, siden regeringen vedtog loven om et sundt frokostmåltid til at alle børn i daginstitutioner.
Jeg hæfter mig ved, at kommunerne har fået 400 millioner kroner til madordningen. De har også fået lov til at vente et helt år med at begynde på ordningen, hvis der er behov for det. Og det er der.
Hvis ordningen skal være i top, er der brug for at uddanne kostfagligt personale til daginstitutionernes køkkener. Det kunne kommunerne passende bruge det ekstra år på.
Der har i den seneste tid været en model oppe at vende fra Københavns overborgmester Ritt Bjerregaards tænketank. Kvinder, der alligevel går hjemme, fordi de af den ene eller anden grund ikke har fået et job, kunne stå for madlavningen til børnene i daginstitutionerne. Ja, det er der ikke noget i vejen med, hvis de bliver uddannet til det. Det kræver professionelle madfolk, hvis kommunerne skal kunne give forældrene en garanti for at maden er i orden. Et kort kursus på 1 måned hos for eksempel Københavns Madhus er langt fra nok.
En kostfaglig uddannelse er nødvendig, og den behøver ikke at tage hele livet. Ernæringshjælperuddannelsen er en kort, kostfaglig uddannelse, der vil give det personale, der skal lave mad til børnene den faglige stabilitet, der er nødvendig for at kunne varetage jobbet. Vi kan jo ikke byde vores børn, hvad som helst. Fejlernæring og dårlig hygiejne er blot to områder, som jeg ikke har lyst til at høre dårligt om i forbindelse med madordningen i daginstitutionerne.
Ernæringshjælperuddannelsen tager halvandet år og sætter den uddannede i stand til at klare det daglige arbejde i køkkenet. Mere om uddannelsen her: http://www.kost.dk/uddannelse/grunduddannelsen
Er det så godt nok nu?
400 millioner kroner. Kommunerne er tilfredse. Har de grund til at være det? Både ja og nej vil jeg sige. Madordningen var underfinansieret, så pengene skulle til. Om det så er nok penge, er en helt anden sag. Umiddelbart er mit svar nej. Det bygger jeg på, at børnene i daginstitutioner har brug for mad flere gange i løbet af den tid, de er i institutionen. Frokosten er langt fra nok. Så jeg tvivler på, at pengene slår til, hvis ordningen skulle være optimal. Nu skal pengene kun gå til en sund frokost, og så er det jo op til kommunerne og de kostfagligt uddannede, der skal lave mad til børnene at forvalte pengene forsvarligt. Det tror jeg, de kan.
Ved lejlighed vender jeg tilbage og fortæller, hvordan den optimale madordning i daginstitutioner ser ud i mine øjne. Det vil sige, at jeg vil trække på erfaringer fra madordninger, der fungerer i dag. Ordninger, der bygger på frivillighed, som skaber glæde og som tager udgangspunkt i barnets behov. Modsat regeringens tvangsordning.
Nu er den her, og der er kommet penge på bordet og mulighed for at vente med at begynde på ordningen til den enkelte kommune er klar. Lad os få det bedste ud af ordningen, men det er på høje tid at tage hul på arbejdet med en endnu bedre ordning, der kan tage over hurtigst muligt. Og være alle pengene værd.