Ghitas blog
7. august 2009 kl. 10:30:44
Mad som mormor lavede den
Innovator og entreprenør Claus Meyer og læge og forsker Arne Astrup har fundet på noget nyt. De har endda fået Nordea til at spytte 100 millioner kroner i kassen. Det er i sig selv imponerende.
Især når det viser sig, at de mange penge skal bruges til at forske og udvikle mad og nye forbrugsmønstre hos danske børn, der spiser for meget og for usundt. Børnene skal lære at spise efter årstiden og spise lokale, nordiske råvarer. OPUS kalder de to herre deres forskningsprojekt eller Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. Arbejdet med projektet finder sted på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet over de næste fem år.
Du kan læse mere her: http://www.foodoflife.dk/Opus.aspx
Den nye nordiske kost går blandt andet ud på, at børn skal spise bær, grøntsager, kartofler, kål og lammekølle, når der er sæson for det. Ingen jordbær om vinteren fra lande langt væk. Hvis børn skal have jordbær om vinteren, går jeg ud fra, at det er i orden, at gemme nogle af sommerens bær i fryseren.
Umiddelbart kan jeg ikke lade være med at tænke på, at den nye nordisk kost til børn minder mig om den mad, som mormor hun lavede for et par generationer siden. Jeg behøver faktisk ikke at gå længere tilbage i tiden end til i dag og de retter, der bliver lavet af kostfaglige medarbejdere landet over.
Frikadeller, stuvet spidskål, karbonader og grød. Det er Den gode hverdagsmad. Det er hverdagsmad - uden romantik - af råvarer, der bliver produceret her i landet. Mad, som mange danskere lever af hver dag. Mad, der er sund og nærende. Mad, der bliver spist med velbehag. Mad, der også passer til børn og deres behov.
Vi har jo længe været opmærksomme på, at børn kræver mad, der støtter dem med en rette energi, så de kan følge med i skolen og have kræfter til at løbe efter bolde og hinanden i frikvarteret. Vi ved godt, at de hurtige kalorier sætter sig og gøre børn passive, trætte og ugidelige. I hvert fald, hvis de ikke bliver forbrændt.
Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at vi laver nordisk hverdagsmad allerede den dag i dag. Derfor kan alle kostfaglige være stolte af, at et forskningsprojekt vil arbejde med og udvikle den mad, du laver på jobbet til hverdag.
Vi bør følge forskningsprojektet tæt, for jeg er sikker på, at der kommer nogle interessante resultater frem. Og jeg tror også, at vi med tiden kan berige projektet igennem et samarbejde. Det er jeg i hvert fald parat til. Når nu vi ligger inde med store mængder kostfaglig viden og erfaring om Den gode hverdagsmad, som på mange måder ligner grundlaget for ny nordisk mad.
Hvad synes du?