Ghitas blog
7. december 2009 kl. 14:02:05
Topmøde uden Thor P., tak
Klimaeksperterne er indbyrdes uenige om hvad der egentlig vil ske hvis vi ikke gør noget for at nedbringe den menneskeskabte udledning af CO2. Som jeg læser og hører det kan eksperterne vist godt blive enige om at mennesket er et miljøsvin, der frådser unødvendigt med klodens ressourcer.
Verdens politikere og ledere kan ikke blive enige om hvad der skal til og hvor hurtigt det skal ske. Og det selvom især u-landene mærker konsekvenserne af klimaets forandringer.
At forandringerne er i fuld gang rapporteres konstant fra mennesker og medier verden over; storme, oversvømmelser, hede og tørke, gletchere der smelter for til sidst helt at forsvinde. Regnskove fælles - klodens lungekapacitet formindskes – og vi ser passivt til.
Miljø-og klimaorganisationerne har den ene rutsjetur efter den anden: begejstring over at nu sker der endelig noget blivende og det endda i København, COP15. Og et meget sandsynligt scenarie – skuffelse over ikke at komme mærkbart videre og virkelig få sat retning på verdens klimaløsninger.
Det er til at blive helt rundforvirret af som ganske almindelig borger. Skal jeg udskifte kummefryseren og nøjes med køleskabets lille frostboks, skal jeg cykle mere og spare bilen, skal jeg beslutte udelukkende at købe madvarer i sæson og kun fra Danmark, skal jeg kun tænde brændeovnen i weekenden og tage en ekstra sweater på i hverdagen, skal jeg tørre håret i vinden og spare føntørrerens energiforbrug. Skal jeg indføre trykkogeren og høkassen ? Eller skal jeg bare købe en masse COII kvoter for at dulme den dårlige samvittighed ?
Nytter det i det hele taget noget at gøre en indsats for miljøet. Som enkeltperson, som familie, arbejdsplads, kommune, land ?
Spørgsmålene er mange og det ville da være skønt hvis jeg kunne få et klart svar på hvad der virker og om det virker. For tænk nu hvis jeg som borger gjorde en indsats der ikke kunne ses i statistikken eller overhovedet ikke havde betydning for klodens klima !
Det bedste ved al den klimasnak er netop….at vi er begyndt at tale sammen om hvad vi gør i hverdagen, om det er hensigtsmæssigt for miljøet og om hvordan vi kan ændre vores adfærd. Det er i virkeligheden her at det helt store gennembrud er ved at ske, tror jeg. At mennesker kærer sig om miljø og klima og går sammen om at ændre, udvikle, afskaffe, forny.
Det må lægge et betydeligt pres på forhandlerne og som jeg ser det er der er kun én vej; verdens politikere må anstrenge sig på COP15 for at finde løsninger.