26. maj 2010 kl.
18:12:30
Ernæring…… i form af 225 my gram A-vitamin, 15 mg C-vitamin, 2,5 mg D-vitamin, 200 mg kalcium, 2,5 mg jern, 12,5 my gram selen, 29,3 gr. fedt, 23 gr. protein og 41 gr. kulhydrat. Kan det spises?
Ja, når det serveres som paneret sprødstegt rødspættefilet, persillesovs af smør og sødmælk, nypillede kartofler og dejlige smørdampede gulerødder samt en lækker fromage af friske jordbær og græsk yoghurt.
To måder at opfatte ernæring på - den kliniske og for mange uforståelige samt den indbydende der giver billeder på nethinden og lyst til at spise. Begge opfattelser er indbyrdes afhængige, når vi vil underernæring til livs.
I virkeligheden er der TRE forhold der skal være til stede SAMTIDIG før arbejdet med at undervægtige ældre øger sin vægt, skal lykkes.
1) Maden skal til hver en tid være appetitvækkende og fuld af smag. Den skal dufte godt, være anrettet indbydende på fade eller tallerken, have rette temperatur, og være til at tygge. Måltidet skal omtales og beskrives respektfuldt og i overensstemmelse med virkeligheden.
2) Mennesket skal have den opmærksomhed, hjælp og omsorg der er nødvendig for at lysten til at spise dejlig hverdags mad kan øges. Måltidet skal være en god oplevelse i godt selskab med andre HVER dag og ikke kun ved festlige lejligheder.
3) Måltider, mad og drikkevarer skal være næringsberegnet, så vi kan dokumentere at når 1) og 2) er opfyldt så virker 3) efter hensigten.
God appetit !